Simple Skirt
- CrazyMormorStil
- 26. mar. 2019
- 2 min læsning
En hæklet nederdel i Simple Wool.

For at nederdelen ikke bliver for tung, anbefaler jeg at man bruger uld-, akryl- eller et blandingsgarn. Bomuld bliver hurtigt meget tungt, hvis nederdelen skal være nogenlunde tæt og fyldig.
Garn: Simple Wool, 50 g. – 100 meter. Jeg har brugt 8 nøgler til min nederdel :) Nål: 5.0 mm Lynlås, ca. 15 cm lang Evt. elastiksnor Forkortelser lm: Luftmaske fm: Fastmaske hstm: Halvstangmaske stm: Stangmaske
Opskrift
1. Slå lm op til kæden er så lang, som du ønsker ribkanten skal være bred, lav en vendemaske, vend
2. Hækl hstm i anden lm fra nålen og hver lm rækken ud, 1 lm, vend
3. Hækl hstm i bagerste maskeled i hver hstm, 1 lm, vend
Gentag række 3 til ribkanten passer stramt rundt om maven/hoften/taljen (hvor du ønsker nederdelen skal sidde). Det giver sig en del, så det skal være stramt – gerne lige en tand for lille. 4. Hækl fm hele vejen langs den lange side, vend
5. Hækl 2 fm i hver fm rækken ud, 2 lm, vend
6. Hækl 1 stm i hver fm rækken ud, 2 lm, vend
7. Hækl 1 stm i hver stm rækken ud, lav en km til starten af rækken, så du samler nederdelen, 2 lm , vend
8. Hækl 1 stm i hver stm omgangen ud, lav en km til starten af omgangen, 2 lm,vend
9. Hækl 1 stm i hver stm omgangen ud, lav en km til starten af omgangen, 2 lm, vend
10. Hækl en omgang med krydsede stangmasker: *spring en m over, hækl 1 stm, hækl 1 stm i masken du lige har sprunget over* omgangen ud, 1 km til starten af omgangen, 2 lm, vend
Gentag tre rækker stm og en række krydsede stangmasker indtil nederdelen har den ønskede længde.
Slut nederdelen af med en omgang fm og derefter en række krebsemasker.
Sy lynlåsen i åbningen ved ribkanten og hæft alle ender.

TIP: Jeg havde fået lavet min ribkant lidt for løs, da den gav sig i arbejdet. For at få nederdelen til at sidde fast, har jeg hæklet en omgang fm med elastiksnor rundt i den nederste del af ribkanten.
God fornøjelse
© 2019 Johanna Buschardt // @crazymormorstil

Comments